Stresscoaching
Til private, virksomheder, jobcentre og andre aktører som har berøring med stressramte Stresscoaching er for dig der i risiko for at blive ramt af stress, eller allerede er det.
Til private, virksomheder, jobcentre og andre aktører som har berøring med stressramte Stresscoaching er for dig der i risiko for at blive ramt af stress, eller allerede er det.
... eller ønsker at forebygge stress og mangler effektive redskaber til at håndtere din situation, kan et stresscoaching forløb hos mig, være den forskel der gør en forskel, for dig.
Balancen mellem stress og trivsel kan være hårfin. Er du i en stresstilstand handler det ofte om, at noget omkring dig ikke er som det skal være, og der opleves ubalance mellem det, du føler du burde kunne, og det du føler, du faktisk kan.
Det kan være du har for meget om ørene, men kan også handle om ”hvordan du har det”, med det du har omkring dig og den hverdag du færdes i.
Sammen er vi nysgerrige på din stress og trivsel og ikke mindst hvem du er. I forløbet arbejder vi med relevante øvelser og redskaber, der alle har til formål at minimere din stresstilstand, og i stedet arbejde henimod en hverdag i trivsel. Vi er alle forskellige og forløbet tager udgangspunkt i dig og dit behov.
Vi oplever alle stresssymptomer hver dag, og kortvarig stress er ikke i sig selv farligt. Problemerne opstår, hvis vi over en længere periode befinder os i en tilstand af stress.
Stress har stor indflydelse på vores livskvalitet. Stress på jobbet påvirker privatlivet - og omvendt. Det er derfor vigtigt at få bedt om hjælp så snart du opdager, det måske har ramt dig. Langvarig stress kan medføre risiko for udvikling af mere livstruende sygdomme, så oplever du alvorlige stresssymptomer, bør du vende med egen læge om du har brug for hjælp. Her kan stresscoaching eller psykoterapeutiske samtaler også være en hjælp eller et supplement.
Stress bliver ikke værre af, at vi taler om det – tværtimod. Tænk på det, som en måde at tage ansvar for dig selv på.
At være fanget i stress kan opleves både smertefuldt og dybt frustrerende, men med det rigtige fokus og relevante redskaber, kan stress faktisk vendes til positiv personlig udvikling, som for nogle bliver livsændrende.
Stresscoaching foregår som samtale. Ofte kan det være en stor fordel at kombinere med hypnose.