Om mig

Psykoterapeut, parterapeut, familieterapeut, hypnoterapeut, supervisor, sexolog, socialrådgiver –

og mennesket bag

Om mig

Psykoterapeut med hjertet

Jeg er uddannet psykoterapeut, parterapeut og supervisor fra Psykoterapeutisk Institut, sexolog fra Joan Ørting Aps og Hypnoterapeut fra CHIP-uddannelsen v. Annelise Dahl. Derudover har jeg en del kurser og efteruddannelser indenfor det terapeutiske felt (individuel, par og familie) og supervision.

Jeg har selv gennemgået diverse kriser i mit liv. Har mærket angsten og været ramt af stress. Siddet fast i negative livshæmmende overbevisninger og forestillinger om mig selv.

Jeg har samtidig altid været nysgerrig på, hvorfor mennesker og ikke mindst hvorfor jeg selv reagerede og agerede som jeg gjorde i forskellige situationer. Jeg har mere eller mindre bevidst søgt efter at finde svar og derigennem en højere mening med livet. Først da jeg fandt ud af, at svarene ikke skulle findes uden for mig selv, men at jeg allerede havde dem, gav det hele bedre mening. Det var også denne indsigt der gjorde, at jeg i 2003 valgte at blive psykoterapeut.

Uddannelsen til psykoterapeut var mit afsæt til en stor personlig udvikling og til at jeg professionelt har et ønske om, at hjælpe andre med at opnå indsigt og afsæt som giver mening for dem.

Min psykoterapeutiske uddannelse, og mine andre uddannelser i øvrigt, har et solidt teoretisk fundament. Det vægter jeg højt. Samtidig er det en ”hands-on” uddannelse, hvor man sideløbende får meget egenterapi og supervision - og gennemgår en stor personlig udvikling og et stærkt professionelt grundlag at arbejde med klienter ud fra.

Jeg modtager løbende supervision og følger Psykoterapeutforenings og Dansk Hypnoterapeutforenings etiske regler.

Om mig

Psykoterapeut og socialrådgiver

Privat er jeg født i 1963 og gift med Jens. Vi har 6 børn til sammen - 3 hver, og en del børnebørn.

Jeg er engageret og har altid brændt for arbejdet med udsatte børn og familier. Mit arbejde som socialrådgiver har givet mig en uvurderlig specialviden indenfor børn- og familieområdet og min karriere er derfor blevet mere og mere målrettet børnene og familierne. Jeg har altid værdsat tværfagligt samarbejde højt i mit professionelle liv.

2007 - Psykoterapeut

En fireårig uddannelse baseret på oplevelsesorienteret og eksistentiel psykoterapi med en høj faglig etik. Uddannelsen er rettet mod at give både den teoretiske forståelse og praktiske erfaring, der skal til for at udøve erhvervet som psykoterapeut.

2014 - Sexolog

Et studie i udfordringer og problemstillinger i seksual- eller følelseslivet.

2022 - CHIP-hypnoteraput

En unik kombination af coaching, hypnose, indsigt og psykologi. Hypnose og hypnoterapi efter de nyeste metoder og med høj faglighed.

Kontakt mig

Tlf.: 22 40 17 77
Email: annelene@helhedfordig.dk

Adresse

Lumbyvej 11B, st.th.,
5000 Odense C

Åbningstider

Efter aftale