Familieterapi - terapi til stedfamilier

Familieterapi - terapi i stedfamilier

Famillieterapi og familierådgivning - Hvad er forskellen? Begge tilgange handler om familiens trivsel. Familierådgivning adskiller sig fra familieterapi ved også at komme med instruktioner og anvisninger på konkrete handlemuligheder og praktiske tiltag. Familieterapi anvendes ofte som en metode der giver den nødvendige plads til familiens medlemmer, så de med støtte og i trygge omgivelser, kan sige hvordan de føler omkring et problem. Under alle omstændigheder handler det om relationer og dynamikker i familien.


Uanset om I har været sammen fra starten, da I opbyggede jeres familie, eller om I som forældre har valgt at bringe jeres familier sammen, helt eller delvis, kan familieterapi være løsningen. 


Familieterapi

  • fokuserer på familiens relationer og adfærd. Fremfor at ”behandle” et enkelt medlem af familien, arbejdes der med hele familien og deres indbyrdes relationer og dynamikker. Familien er et system, hvor alle har indflydelse på hinanden. 
  • hjælper hele familien til at få en forståelse for familiens måde at være familie på og hvordan familien håndterer konflikter. Der fokuseres på hvad der sker mellem personerne og hvordan dette kan afføde eller fastholde problemer. Familieterapien gavner hele familien ved at hjælpe alle med at få sagt hvad de føler.
  • hjælper med at placere ansvaret hvor det hører hjemme, i en familie bestående af både børn, unge og voksne.
  • hjælper til at forstå og bedre kunne håndtere stress og pres i familielivet.
  • kan hjælpe familiens medlemmer til, at blive klar på egne og andres grænser og blive bedre i stand til at sætte egne grænser på en tydelig og respektfuld måde.


Familieterapi kan hjælpe med at håndtere forskellige problemer f.eks.:

  • Familierelationer og forandringer i familiens liv
  • Konflikter og uenigheder
  • Sammenbragte familier
  • Støtte familien gennem separation og skilsmisse
  • Brudte familier og samarbejdsproblemer
  • Samspillet mellem barn/ung og voksen
  • Søskende der skændes
  • Svigermødre og svigerbørn der har et uafklaret forhold
  • Uenighed om bedsteforældres håndtering af børnebørn
  • Teenage problematikker
  • Traumer og stress
  • Familier med kroniske sygdomme i familien
  • Følelsesmæssige forstyrrelser som angst, depression, sorg og tab.
  • Familier med medlemmer der har psykiske problemer
  • Vold og voldsomme reaktioner i familien
  • Alkohol- og misbrugsproblemer


Familieterapi foregår primært som samtaler i klinikken. Metoden giver den nødvendige plads til alle familiens medlemmer, så I med støtte fra mig og i trygge, neutrale omgivelser, kan sige hvordan I har det og I kan samles og tale åbent om problemet. 


I familieterapien er hele familien samlet og der er naturligt plads til at alle kan deltage. Jeg fremhæver mønstre og adfærd, som jeg lægger mærke til og som I måske ikke selv har bemærket, eller som I godt kender, men ikke ved hvordan I skal håndtere. 

Gennem familieterapien får I nye og mere positive og respektfulde måde at kommunikere på. 


Børns deltagelse i familieterapi

At inkludere børnene aktivt i familieterapien er ikke det samme som at fratage de voksne ansvaret. De voksne har altid ansvaret. Mindre børn deltager i familieterapien ved deres tilstedeværelse. Førskolebørn kan være svære at engagere i terapi, pga deres kognitive, emotionelle og sproglige umodenhed. Men deres tilstedeværelse er vigtig, da de er en del af familien. Før 12 års alderen kan det være svært at engagere børn i problem-håndterings samtaler omkring abstrakte begreber. Når jeg laver familieterapi med børn, inddrager jeg børnene gennem aktiviteter og leg, der er en naturlig aktivitet for børn.


Børn har brug for at blive inkluderet i familieterapien af mange forskellige grunde, f.eks.

  • Ofte bemærker børnene ting i de voksnes adfærd, som de voksne ikke er opmærksomme på eller vil indrømme. Vigtige situationer hvor problemet er indlejret og hvor de særlige samspils mønstre er en smule anderledes og hvor problemet ikke er synligt.
  • Problemet kan ikke vurderes uden at spørge barnet om deres synspunkt på situationen, vi skal kende betydningen af problemet set fra barnets perspektiv.
  • Børn er ofte mere spontane og tager mindre vagtsomme hensyn til familieproblemerne. Sagt metaforisk, kan børn uskyldigt erklære, at kejseren ikke har noget tøj på.
  • Barnet er en del af familiens interaktions mønstre. Er børnene ikke til stede, kan familieterapeuten hverken observere disse mønstre eller spørge til oplevelse af disse mønstre.
  • Børn er ikke opmærksomme på de følelsesmæssige temaer i familiens liv som de voksne ubevidst undertrykker. Når de taler om de temaer i familieterapien, åbner de op for nye muligheder og valg til håndtering af familieproblemerne.
  • Børns evne til at lege; til at håndtere problemerne igennem tegning, leg, historier og spil giver mange muligheder for, at møde de voksnes forsvar og undersøge nye måder at håndtere problemerne på.
  • Direkte (mere end indirekte) samtale med forældrene i håndtering af samspillet, er muligt når barnet er inkluderet i familieterapien.

Anne-Lene Lundgaard - annelene@helhedfordig.dk - Tlf. 22 40 17 77

Lumbyvej 11B, st.th., 5000 Odense C